Muligheder, risici og fordele
”Kære ChatGPT. Skriv venligst en artikel om at bruge chat gpt som bestyrelsesmedlem for henholdsvis en virksomhed med 500 ansatte og en børsnoteret virksomhed. Hvor kan chat gpt bruges? Hvad konkret kan man som bestyrelsesmedlem bruge chat gpt til? Hvilke risici skal man være opmærksom på? Hvordan kan disse risici mitigeres? Hvilke fordele er størst?”
I takt med at teknologien udvikler sig, begynder virksomheder at overveje nye måder at optimere beslutningstagning og strategisk planlægning. En af de nyeste værktøjer, der bliver diskuteret som en potentiel støtte til bestyrelsesarbejde, er ChatGPT, en AI-drevet samtalemodel, der kan analysere store mængder data og yde indsigt på baggrund af komplekse spørgsmål. Men hvordan kan ChatGPT reelt anvendes som bestyrelsesmedlem i en virksomhed med 500 ansatte og/eller i en børsnoteret virksomhed? Hvilke konkrete opgaver kan den udføre, og hvilke risici er der forbundet med at bruge en AI-model på dette niveau?
-
ChatGPT – som bestyrelsesmedlem i en virksomhed med 500 ansatte
For en virksomhed med 500 ansatte, hvor strukturen måske er lidt mindre kompleks end i en børsnoteret virksomhed, kan ChatGPT hjælpe med at understøtte bestyrelsens strategiske overvejelser. Dette inkluderer:
– Dataanalyse og rapporter: ChatGPT kan hurtigt bearbejde og opsummere store mængder interne data og eksterne markedstendenser. Det kan hjælpe med at danne overblik over trends, kundetilfredshed, produktivitetsdata og meget mere.
– Strategisk rådgivning: ChatGPT kan foreslå strategiske tiltag baseret på analyser af industrien, konkurrenterne og økonomiske forhold. Det kan også tilbyde forskellige scenarieanalyser for at hjælpe bestyrelsen med at træffe informerede beslutninger.
– HR og kulturforandringer: Når der skal træffes beslutninger om organisatoriske ændringer eller medarbejderpolitikker, kan ChatGPT hjælpe med at analysere data omkring medarbejdertilfredshed, trivsel og anbefale bedste praksis.
– Budgettering og ressourceallokering: ChatGPT kan levere økonomiske analyser og foreslå budgettilpasninger eller identificere områder, hvor virksomheden kan opnå større effektivitet.
-
ChatGPT – som bestyrelsesmedlem i en børsnoteret virksomhed
I en børsnoteret virksomhed er der øgede krav til gennemsigtighed og ansvarlighed, hvilket gør ChatGPTs rolle som bestyrelsesværktøj mere kompleks, men også mere værdifuld. Mulighederne inkluderer:
– Overvågning af markedstendenser og investeringsanalyse: ChatGPT kan konstant overvåge finansielle markeder, makroøkonomiske data, lovgivningsmæssige ændringer og analyser af konkurrenternes præstationer for at give bestyrelsen opdaterede oplysninger.
– Risikostyring: Med adgang til en stor mængde data kan ChatGPT identificere potentielle risici som cybertrusler, økonomiske nedgangstider eller ændringer i lovgivningen, og foreslå passende risikomitigeringsstrategier.
– Compliance og governance: En børsnoteret virksomhed skal sikre, at den overholder omfattende lovgivningsmæssige krav. ChatGPT kan gennemgå regulatoriske ændringer og rapportere, hvordan disse påvirker virksomheden, samt give forslag til compliance-strategier.
– Investor relations: ChatGPT kan hjælpe med at udforme strategisk kommunikation rettet mod investorer og stakeholdere ved at analysere aktieperformance, markedssentiment og investorernes bekymringer.
-
Risici ved at bruge ChatGPT i bestyrelsesarbejde
Selvom ChatGPT tilbyder mange fordele, er der en række risici, som en bestyrelse bør være opmærksom på:
– Manglende domænespecifik viden: ChatGPT er ikke en ekspert i specifikke forretningsområder og kan derfor levere råd baseret på generelle tendenser og viden, som ikke altid tager højde for virksomhedens specifikke situation.
– Databeskyttelse og fortrolighed: Da ChatGPT opererer på baggrund af data, er der potentielle bekymringer omkring, hvordan fortrolige forretningsdata behandles, især i en børsnoteret virksomhed.
– Overforenkling af komplekse problemer: ChatGPT kan risikere at simplificere komplekse spørgsmål og problemstillinger, hvilket kan føre til fejlagtige eller utilstrækkelige beslutninger.
– Bias og etiske overvejelser: Da ChatGPT er trænet på store mængder tekst, kan den have indbygget bias, der kan påvirke dens anbefalinger. Dette kan være særlig kritisk, når det gælder etiske spørgsmål eller strategiske valg.
-
Risikomitigation
For at afbøde disse risici kan bestyrelsen overveje følgende tiltag:
– Human oversight: ChatGPT bør bruges som et rådgivende værktøj, ikke som en beslutningstager. Menneskelig vurdering bør altid være den sidste instans, især når det kommer til strategiske beslutninger.
– Datasikkerhed: Sørg for, at der er stærke protokoller for databeskyttelse, og at ChatGPT bruges inden for rammerne af sikkerhedsstandarder, især i forhold til fortrolige og følsomme oplysninger.
– Brug af domænespecifikke data: Kombinér ChatGPT’s indsigter med interne eksperter og specifik industri- og virksomhedskontekst for at forbedre modellens præcision og relevans.
– Etisk governance: Opret en governance-ramme for anvendelsen af AI i bestyrelsesarbejde for at sikre, at eventuelle bias identificeres og håndteres korrekt.
-
Gevinster ved at bruge ChatGPT i bestyrelsesarbejde
De største gevinster ved at anvende ChatGPT som bestyrelsesværktøj inkluderer:
– Øget effektivitet: ChatGPT kan levere øjeblikkelig adgang til analyser og indsigter, hvilket kan forkorte beslutningsprocessen markant.
– Omfattende analysekapacitet: Evnen til at gennemgå store datamængder hurtigt giver bestyrelsen adgang til dybere analyser, som ellers ville tage dage eller uger at udarbejde manuelt.
– Kontinuerlig monitorering: ChatGPT kan konstant holde øje med markedstendenser, konkurrenter og regulatoriske ændringer, hvilket giver bestyrelsen et konkurrencefortrin ved at kunne reagere hurtigt på nye udfordringer eller muligheder.
– Forbedret beslutningsstøtte: Med ChatGPT kan bestyrelsen træffe mere informerede beslutninger baseret på faktuelle data, markedsindsigter og simulerede scenarier.
Konklusion
At bruge ChatGPT som en rådgiver i bestyrelsesarbejdet, både i en virksomhed med 500 ansatte og i en børsnoteret virksomhed, tilbyder en række fordele, såsom øget effektivitet, hurtigere analyse og bedre overblik over risici og muligheder. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på de potentielle risici, herunder manglende domænespecifik viden og datasikkerhed, og sikre, at der altid er menneskelig kontrol og vurdering involveret. Hvis disse risici håndteres korrekt, kan ChatGPT fungere som et værdifuldt værktøj for bestyrelsen og bidrage til mere strategiske og velinformerede beslutninger.
Perspektivering
Ovenstående kan naturligvis ikke stå alene. Ovenstående er skrevet ved at bruge Chat GPT 4.0 – og altså ikke Enterprise versionen, der giver yderligere beskyttelse. Og må naturligvis udfordres:
Kunstig intelligens (AI), sprogmodeller (LLM som Chat GPT eller CoPilot), big data, machine learning og ikke mindst store koncentrationer af tech virksomheders systemer kan bidrage til konkurrence fordele i en verden, hvor USA, Kina og øvrige store aktører tager kvantespring fremad. Men vi må også være opmærksomme på en række uforudsigelige og uhensigtmæssige konksekvenser.
I bogen The Age of Surveillance Capitalism: The Fight for a Human Future at the New Frontier of Power af Shoshana Zuboff introducerer og udforsker hun begrebet “overvågningskapitalisme,” som beskriver en ny økonomisk orden, hvor store tech-virksomheder som Google, Facebook og Amazon indsamler og udnytter data fra brugeres adfærd for at tjene penge. Zuboff argumenterer for, at disse virksomheder har skabt en ny form for kapitalisme, hvor brugernes private oplevelser og adfærd bliver overvåget, analyseret og solgt uden deres fulde samtykke.
Hovedpointen i bogen er, at denne udnyttelse af menneskelige oplevelser har alvorlige konsekvenser for individers frihed og autonomi. Virksomhederne bruger adfærdsdata ikke kun til at forudsige, men også til at manipulere og påvirke menneskers fremtidige handlinger, hvilket skaber en magtubalance mellem tech-virksomheder og samfundet. Herunder også andre virksomheder.
Zuboff advarer om, at denne form for kapitalisme underminerer demokrati, privatliv og individuelle rettigheder, da store virksomheder får uhørt kontrol over menneskers dagligdag. Hun opfordrer til en større offentlig debat og regulering af tech-industrien for at beskytte menneskehedens fremtid mod denne udvidelse af magt, som hun beskriver som en trussel mod den menneskelige frihed. Tænk på hvor ofte du har fået reklamer på din mobil eller pc – kort tid efter du har søgt information om en vare på internettet.
Men vi kan vel ikke stoppe toget?
Kunstig intelligens (AI) og LLM værktøjer som Co-Pilot og ChatGPT har helt sikkert mange fordele, men de indebærer også en række risici, som bør overvejes nøje. Nogle af de vigtigste risici inkluderer:
Fejlagtige eller upålidelige svar
AI-systemer – LLM (Large Language Models) som ChatGPT kan generere overbevisende, men fejlagtige eller vildledende svar, fordi de bygger på mønstre i data og ikke nødvendigvis forstår det indhold, de præsenterer. Man bør derfor altid verificere AI’s output. Markedstendenser kan viser sig at være markant forandret. Kildekritik er dermed endnu mere vigtigt end før.
Bias i resultater
AI-modeller trænes på store datasæt, som kan indeholde bias fra samfundet, hvilket kan føre til, at AI’en gengiver diskriminerende eller uretfærdige anbefalinger. Problemet er at vi også selv har ubevidste bias. Og lægger måske ikke mærke til at hvide vestlige mænd overrepræsenteres. Her bør bestyrelsen trænes i bias forståelse.
Privatliv og datasikkerhed
AI-systemer kan behandle store mængder personlige data, hvilket skaber bekymringer omkring privatliv og datasikkerhed. Data kan blive brugt eller delt uden fuld forståelse fra brugerne. Implementering af strenge databeskyttelsesprotokoller og anonymisering af data kan beskytte brugernes privatliv. Desuden bør der være gennemsigtighed omkring, hvordan data anvendes. Måske man som bestyrelsesmedlem skal overveje at bruge virksomhedens egen Co-Pilot eller et andet LLM værktøj der er udviklet til virksomhedens eget brug. Ikke mindst bør det overvejes om Chat GPT 4.0 og/eller Enterprise versionen overhoved er sikker nok. GDPR, Cybersikkerhed og IP sikkerhed er væsentlige temaer for bestyrelsen.
Overafhængighed af AI
Mennesker kan blive for afhængige af AI som beslutningsværktøj og dermed overse kritiske nuancer eller ikke bruge deres egen dømmekraft til at verificere output. AI bør derfor alene bruges som et støttende værktøj, og menneskelig vurdering skal altid være en central del af beslutningsprocessen. AI kan være en rådgiver, men bør ikke være den endelige beslutningstager.
Manipulation og misinformation
AI – sprogmodeller – som fx ChatGPT kan bruges til at generere automatiserede misinformationer eller endda propaganda, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for samfundet, demokratiske processer og offentlig tillid. Der bør være kontrolmekanismer for at forhindre misbrug af AI til at sprede misinformation, herunder etikkomitéer og reguleringer, som sikrer, at AI ikke bliver brugt skadeligt.
Jobtab og økonomiske konsekvenser
Automatisering ved hjælp af AI kan føre til jobtab, især inden for områder, hvor gentagne eller analytiske opgaver kan overdrages til maskiner. Dette kan have betydelige sociale og økonomiske konsekvenser. Virksomheder og institutioner bør overveje initiativer til omskoling og opkvalificering af arbejdskraften, så mennesker kan finde nye roller i økonomien, som ikke kan erstattes af AI.
Manglende gennemsigtighed
AI-systemer som ChatGPT kan være en “black box,” hvilket betyder, at det er svært at forstå, hvordan og hvorfor de træffer beslutninger eller giver specifikke svar. Det er vigtigt at skabe mere gennemsigtighed i, hvordan AI-modeller fungerer, og sikre, at brugere kan spore og forstå logikken bag AI’ens beslutninger.
Sikkerhedsrisici
AI-systemer kan også blive mål for hacking eller udnyttelse, hvilket kan føre til sikkerhedsbrud, datatyveri eller endda manipulation af AI til at handle på en skadelig måde. Robust sikkerhedsarkitektur og opdatering af AI-systemer med de nyeste sikkerhedsprotokoller er afgørende for at beskytte mod cybertrusler.
Etiske dilemmaer
AI kan skabe komplekse etiske dilemmaer, især når det handler om at træffe beslutninger, der påvirker menneskers liv, som i sundhedsvæsenet, retssystemet eller offentlige tjenester. Der bør derfor udvikles og anvendes etiske retningslinjer og principper for brug af AI, der beskytter menneskers værdighed og rettigheder.
Kan vi stoppe toget? Bør vi stoppe toget? Eller justere på skinnerne?
OECD peger på at Europa I 2025 vil få en vækst på 0,7% mens resten af verden i gennemsnit vil ligge på 3,2%. Vi er således udfordret.
Men bør vi alene måle på vækst? Er BNP den bedste KPI? Michael Green har præsenteret en alternativ målemetode til BNP. Han har introduceret Social Progress Index (SPI), som måler et lands udvikling baseret på faktorer som tillid, demokrati, sundhed, uddannelse, miljømæssig bæredygtighed og personlige friheder, i modsætning til kun økonomiske indikatorer som BNP. I sin TED Talk (How we can make the world a better place) spørger han: “Hvilket land ville du helst bo i?” og påpeger, at vi burde fokusere på at skabe et samfund, hvor mennesker trives og har tillid til hinanden, ikke blot et samfund med økonomisk vækst. Social Progress Index giver et bredere og mere holistisk billede af, hvordan lande klarer sig, især på de punkter, der virkelig betyder noget for menneskeligt velvære.
På samfundsplan er BNP altså ikke nødvendigvis den bedste KPI.
De fleste bestyrelsesmedlemmer, der har øje for god selskabsledelse, har heller ikke alene fokus på at tilgodese shareholders, men også på et bredere stakeholder begreb. Biodiversitet, ligestilling, menneskerettigheder og global opvarmning – er også dele af virksomhedens ”license to operate”.
Alligevel kan den økonomiske del af ligningen ikke overses. At kunne afsætte sine produkter, til forbrugere, der ikke altid agerer oplyst eller etisk bevidst – er dermed en del af bestyrelsens strategiske virkelighed. Kan man sidde de mange fordele overhørig?
McKinsey peger på at 70% af de største gevcvinster af LLM ligger i go-to-market funktioner som salg, marketing og kundeservice. Disse funktioner drager størst fordel, fordi LLM’er markant kan forbedre personalisering, forbedre kundeinteraktioner og øge effektiviteten ved at automatisere gentagne opgaver. For eksempel kan virksomheder bruge AI til at analysere kundedata, forudsige behov og levere personaliseret indhold, hvilket resulterer i højere konverteringsrater og mere effektive salgsstrategier.
Microsoft peger på effektiviseringsgevinster på 18-20% ved integrationen af Copilot i arbejdsprocesser, hvilket førte til hurtigere opgaveløsning og mere strømlinede arbejdsmetoder. Forbedret produktivitet på op til 30% i specifikke arbejdsgange, såsom søgning efter information, udarbejdelse af tekster og opsummering af møder. Dette gør det muligt at reducere den mentale belastning ved gentagne opgaver med næsten 60%. I salgsafdelinger har Copilot vist sig at kunne spare sælgere op til 90 minutter per uge, ved at reducere administrativt arbejde og forbedre personaliserede kundeinteraktioner. Sagsbehandling og kundeservice. I kundeservice er der opnået en 12% reduktion i gennemsnitlig sagsbehandlingstid, og i nogle tilfælde kan AI selvstændigt løse sager, der normalt kræver samarbejde med kolleger, hvilket mindsker ventetid for kunder.
Som bestyrelsesmedlem i både mindre og større virksomheder, må det derfor være væsentligt, at disse fordele for virksomhedens indtjening og omsætning udforskes. Det ansvarlige bestyrelsesmedlem kan næppe stå af toget.
Måske bestyrelsen skal sikre rammerne – og altså sikre at der køres på skinner, som har nogle etiske standarder.
Men start måske med at undersøge om din adfærd på din foretrukne LLM er sikker nok.
