Personlighedspsykologi – topledelse, træk og toplinje

Nogle mennesker når hele vejen til toppen i erhvervslivet, skaber fantastiske virksomheder og bliver anerkendte ledere. Kan vi mon forudsige, hvem der kan håndtere presset samt hvem, der har personligheden, der skal til? Kan vi forudsige hvem der vil skabe en sund virksomhedskultur?

Denne artikel beskriver hvordan personligheden kan påvirke adfærd, overbevisninger og robusthed og dermed muligheden for at skabe sig et velfungerende liv. Dermed ikke sagt, at personlighed alene har betydning for at lykkes i livet. Ligeledes skal det understreges, at overbevisninger kan ændres, ligesom håndtering af modgang i livet kan trænes.

I artiklen beskrives hvordan temaer i livshistorier direkte knytter sig til personligheden, og hvordan vores personlighed kan påvirke den måde, vi skaber mening i vores liv. Gennem denne forståelse får vi et nuanceret billede af, hvordan menneskelig identitet formes i spændingsfeltet mellem personlighed og fortælling samt ikke mindst hypoteser om hvordan personlighed kan komme til udtryk i nye rammer, når man skifter job. Måske endda et bud på hvordan arv og miljø kan påvirke personligheden og dermed muligheden for at blive en leder, der er målrettet, empatisk og resultatskabende. Ikke mindst giver artiklen indsigter, der kan støtte op om topledelsens fokus på at skabe en sund virksomhedskultur.

Personlighedspsykologien giver indsigt i, hvordan forskelle i personligheden præger de narrativer og overbevisninger, vi skaber.

7 psykologiske retninger inden for Personlighedspsykologi

Personlighedspsykologien har udviklet sig gennem tiden og er blevet formet af forskellige teoretiske retninger. Hver af disse perspektiver tilbyder hver sin unikke forståelse af, hvordan personlighed dannes, udvikles og påvirker vores liv. Nogle er teorier og perspektiver andre har langt mere forskning og evidens, der underbygger teorien. Generelt bør det understreges at psyke ikke er som vand. Vand koger eller fryser ud fra nogle naturvidenskabelige og forudsigelige konditioner. Psyke og personlighed er et langt mere uforudsigeligt fænomen. Når vi forsøger at måle psyke og personlighed, må vi derfor være varsomme. Personlighedstræk er moderat arvelige, og vil således kunne udvikles/ændres i en vis udstrækning.

Her er syv centrale retninger:

Psykoanalysen (Freud) Psykoanalysen var den første store teori om personlighed, udviklet af Sigmund Freud. Den fokuserer på det ubevidste, barndomsoplevelser og de indre konflikter mellem id (drifter), ego (realitet) og superego (samvittighed). Personlighedsudvikling sker gennem psyko-seksuelle stadier, og uløste konflikter kan føre til personlighedsforstyrrelser.
Behaviorismen (Watson, Skinner) Behaviorister afviser, at personlighed er en intern struktur. I stedet mener de, at adfærd formes af miljøet gennem læring og forstærkning. B.F. Skinner argumenterede for, at vores personlighed kun er et produkt af tidligere belønninger og straffe. Behaviorismen lagde grundlaget for kognitiv adfærdsterapi (CBT).
Humanistisk psykologi (Rogers, Maslow) Den humanistiske retning fokuserer på menneskets iboende godhed, fri vilje og selvudvikling. Carl Rogers talte om selvaktualisering og behovet for ubetinget positiv anerkendelse, mens Maslow opstillede behovspyramiden, hvor selvrealisering er det højeste mål.
Eksistentialistisk psykologi (Frankl, May) Inspireret af eksistentialistisk filosofi, ser denne tilgang personlighed som noget, vi skaber gennem vores valg og ansvar. Den anerkender livets svære sider – død, meningsløshed og isolation – men fokuserer på, hvordan vi kan skabe mening og finde autenticitet i vores eksistens.
Kognitiv og socialkognitiv psykologi (Bandura, Beck) Kognitiv psykologi betoner, at personlighed udvikles gennem tankeprocesser, fortolkninger og overbevisninger. Socialkognitive teoretikere som Albert Bandura fremhæver begrebet self-efficacy, der handler om troen på egen evne til at mestre udfordringer.
Socialkonstruktionisme (Gergen, Goffman) I denne retning ses personlighed ikke som en fast kerne, men som et socialt konstrueret fænomen, der formes af sprog, kultur og sociale interaktioner. Personligheden ændres afhængigt af konteksten, og vi skaber os selv gennem narrativer og diskurser.
Trækpsykologien (Allport, McCrae & Costa) Trækpsykologien betragter personlighed som en samling af stabile, genetisk influerede træk. Fem Faktor Modellen (Big Five) er den mest udbredte teori inden for denne retning. Den fokuserer på måling af personlighedstræk og deres evne til at forudsige adfærd.

Selvom disse teorier og perspektiver har forskellige fokusområder, supplerer de ofte hinanden. En moderne tilgang til personlighedspsykologi kombinerer ofte elementer fra flere retninger for at få et mere nuanceret billede af, hvem vi er, og hvorfor vi handler, som vi gør.

Er din personlighed en skala eller en boks?

Personlighedspsykologi hjælper os med at forstå, hvorfor vi tænker, føler og handler, som vi gør. Når vi bruger personlighedstests, søger vi ofte at forudsige en adfærd i en bestemt kontekst.

En af de mest anerkendte teorier inden for personlighedsforskning er Fem Faktor Modellen (også kaldet Big Five eller OCEAN-modellen). Denne model beskriver personlighed som en sammensætning af fem grundlæggende og overordnede personlighedstræk:

Åbenhed (Openness) – Nysgerrighed og kreativitet
Samvittighedsfuldhed (Conscientiousness) – Organisering og disciplin
Ekstroversion (Extraversion) – Social energi og udadvendthed
Venlighed (Agreeableness) – Empati og samarbejdsvilje
Neuroticisme (Neuroticism) – Emotionel stabilitet vs. sensitiv og bekymrende

Disse træk er kontinuum-baserede, hvilket betyder, at folk ikke nødvendigvis er enten introverte eller ekstroverte, men snarere placerer sig et sted på en skala.

DISC og MBTI er typetests og er ikke trækmodeller

Mange kender DISC-profilen og MBTI (Myers-Briggs Type Indicator), som ofte anvendes i virksomheder. Disse tests har dog en fundamental forskel fra Fem Faktor Modellen: De kategoriserer folk i typer, frem for at måle dem på en skala af træk. De giver meget enkle opdelinger og dermed gode rammer for dialog om forskellighed i teamet. Men er netop alt for simple.

MBTI opdeler folk i 16 typer baseret på fire dikotomier (f.eks. introvert vs. ekstrovert).
DISC fokuserer på fire adfærdsstile (Dominans, Indflydelse, Stabilitet og Kompetencesøgende).

Selvom typetests kan være nyttige til at skabe samtaler om personlighed, har de begrænsninger. De oversimplificerer personlighed, idet de placerer folk i faste kategorier, selvom personlighed i virkeligheden er flydende og nuanceret.

Fem Faktor Modellen bygger på solid forskning, statistiske analyser og biologiske fund. Studier viser, at personlighedstræk er relativt stabile over tid og har forudsigelseskraft i forhold til trivsel, arbejdsliv og relationer. Derimod mangler typetests ofte videnskabelig evidens og har lavere reliabilitet – dvs. at en person kan få forskellige resultater fra gang til gang.

Hvis man virkelig vil forstå sin personlighed, er det værd at tage en trækbaseret test frem for en typetest. Fem Faktor Modellen giver et nuanceret og evidensbaseret billede af, hvordan personligheden påvirker dit liv – uden at putte dig i en fast boks.

Facetter af Big Five – hvordan personligheden underopdeles i personlighedstræk

Big Five-modellen giver et overordnet billede af personlighed. Men disse fem brede dimensioner er naturligvis for brede. Mange personlighedstests, såsom Hogan Personality Inventory (HPI), NEO-Personality Inventory Revised (NEO-PI-R) og Deeper Signals, opdeler derfor hvert træk i facetter, som giver et mere nuanceret billede af en persons præferencer og adfærdsmønstre.

Disse facetter hjælper med at forklare, hvorfor to personer med samme overordnede træk kan udtrykke dem på meget forskellige måder. Her er en oversigt over, hvordan Big Five opdeles i facetter i nogle af de mest anvendte tests:

1. Åbenhed (Openness) – Nysgerrighed og Kreativitet

Åbenhed beskriver graden af intellektuel nysgerrighed, kreativitet og villighed til at eksperimentere. Facetterne inkluderer:

Fantasi (Imagination) – Evnen til at tænke i billeder og forestille sig alternative virkeligheder.
Æstetisk sans (Aesthetic Sensitivity) – Interesse for kunst, musik og skønhed.
Følelsesmæssig åbenhed (Emotional Openness) – Bevidsthed om egne og andres følelser.
Intellektuel nysgerrighed (Intellect) – Interesse for abstrakte ideer, teori og komplekse problemstillinger.
Eventyrlyst (Adventurousness) – Villighed til at prøve nye ting og tage risici.
Liberale værdier (Unconventionality) – Åbenhed over for nye perspektiver og alternative livsstile.

NEO-PI-R opdeler åbenhed i seks facetter, der spænder fra intellektuel nysgerrighed til kunstnerisk sans. Hogan fokuserer mere på intellektuel fleksibilitet og kreativ problemløsning. Deeper Signals betragter åbenhed som en blanding af nysgerrighed og tolerance over for nye idéer.

2. Samvittighedsfuldhed (Conscientiousness) – Organisering og Disciplin

Samvittighedsfuldhed relaterer sig til viljestyrke, pligtfølelse og disciplin. Facetterne inkluderer:

Selvdisciplin (Self-Discipline) – Evnen til at følge regler og færdiggøre opgaver.
Pligtopfyldenhed (Dutifulness) – Følelse af moralsk og socialt ansvar.
Målrettethed (Achievement Striving) – Ambitioner og motivation for at nå mål.
Orden og struktur (Orderliness) – Tendens til at organisere og planlægge detaljeret.
Selvkontrol (Cautiousness) – Evnen til at styre impulser og overveje konsekvenser.
Effektivitet (Competence) – Tillid til egne evner og beslutninger.

NEO-PI-R har en meget detaljeret opdeling af dette træk, hvor både disciplin og planlægning fremhæves. Hogan ser samvittighedsfuldhed som en vigtig indikator for arbejdspræstation og lederpotentiale. Deeper Signals fokuserer på evnen til at opretholde strukturer og målrettet adfærd.

3. Ekstroversion (Extraversion) – Social Energi og Udadvendthed

Ekstroversion beskriver, hvordan en person forholder sig til sociale interaktioner og søger stimulation. Facetterne inkluderer:

Sociabilitet (Gregariousness) – Hvor meget man nyder social kontakt.
Assertivitet (Assertiveness) – Hvor dominerende og ledende man er i grupper.
Aktivitetsniveau (Activity Level) – Hvor meget energi og engagement man udviser.
Spændingssøgen (Excitement-Seeking) – Behovet for nye oplevelser og stimuli.
Følelsesmæssig positivitet (Positive Emotions) – Tendensen til at opleve glæde og entusiasme.
Varme (Warmth) – Evnen til at opbygge nære relationer.

NEO-PI-R adskiller sig ved at inkludere både social orientering og følelsesmæssig positivitet. Hogan fokuserer på ekstroversion som en del af lederskab og social dominans. Deeper Signals inddeler ekstroversion i energiniveau og social interaktion.

4. Venlighed (Agreeableness) – Empati og Samarbejdsvilje

Venlighed handler om, hvor samarbejdsvillig, tillidsfuld og empatisk en person er. Facetterne inkluderer:

Tillid (Trust) – Hvor meget man forventer gode intentioner fra andre.
Altruisme (Altruism) – Villighed til at hjælpe og støtte andre.
Samarbejdsvilje (Cooperation) – Ønske om at undgå konflikter og finde løsninger.
Ydmyghed (Modesty) – Manglende behov for at dominere eller prale.
Empati (Sympathy) – Evnen til at sætte sig i andres sted og føle med dem.
Direkte vs. Diplomati (Straightforwardness) – Hvorvidt man taler direkte eller undgår konfrontation.

NEO-PI-R har en stærk vægt på følelsesmæssig empati og samarbejde. Hogan inkluderer venlighed som en indikator for teamarbejde og relationer i arbejdspladssammenhæng. Deeper Signals ser venlighed som en balance mellem tillid og pragmatisme, dvs. hvor meget man samarbejder vs. beskytter egne interesser.

5. Følelsesmæssig Stabilitet (Neuroticism) – Stresshåndtering og Følelseskontrol

Følelsesmæssig stabilitet refererer til, hvor godt en person håndterer stress, usikkerhed og følelsesmæssige udsving. Facetterne inkluderer:

Angst (Anxiety) – Tendens til at bekymre sig og føle sig nervøs.
Irritabilitet (Anger Hostility) – Hvor let man bliver frustreret eller vred.
Depression (Depressiveness) – Tendens til at opleve tristhed og lavt selvværd.
Selvbevidsthed (Self-Consciousness) – Følsomhed over for social bedømmelse og generthed.
Impulsivitet (Impulsiveness) – Svært ved at modstå fristelser og kontrollere følelser.
Sårbarhed (Vulnerability) – Hvor let man føler sig overvældet af stress og pres.

NEO-PI-R har en detaljeret opdeling af følelsesmæssig stabilitet, der spænder fra angst til evnen til at håndtere stress. Hogan ser lav følelsesmæssig stabilitet som en risikofaktor for præstation og robusthed i lederskab. Deeper Signals fokuserer på balancen mellem emotionel reaktivitet og psykologisk modstandskraft.

Ved at bryde Big Five-trækkene ned i facetter får man altså en mere præcis forståelse af en persons adfærd. To personer kan fx begge have en høj score på Ekstroversion, men hvis den ene har høj assertivitet, mens den anden har høj sociabilitet, vil de fremstå meget forskellige.

Sammenhængen mellem mentale mønstre og personlighedstræk

”Du er hvad du tænker” lyder lidt smart, men når vi ønsker at beskrive personlighed, er der en sammenhæng mellem tanker og personlighed. Måske endda begge veje. Din personlighed præger dine tanker og dine tanker præger din personlighed.

I psykologien refererer man med ordet ’skemaer’ til mentale repræsentationer (overbevisninger, antagelser, generaliseringer), der former vores tanker, følelser og handlinger. ’Skemaer’ udvikles gennem livserfaringer og fungerer som en slags mentale filtre, der påvirker vores måde at fortolke verden på. De kan være enten ”sunde eller usunde” afhængigt af, hvordan de påvirker vores trivsel og adfærd.

Samtidig kan ’skemaer’ kobles til Fem Faktor Modellen (Big Five), som beskriver, hvordan vores personlighedstræk kan påvirke måden, vi tolker og reagerer på vores omgivelser. De fem faktorer – Åbenhed, Samvittighedsfuldhed, Ekstroversion, Venlighed og Neuroticisme – kan både være med til at opretholde eller nedbryde uhensigtsmæssige ’skemaer’.

’Sunde skemaer’ er optimistiske, realistiske og fleksible, hvilket betyder, at individet kan tilpasse sig nye situationer uden unødig stress eller selvkritik. ’Usunde skemaer’ derimod er ofte rigide, destruktive og selvbegrænsende, hvilket kan føre til negative selvopfattelser og dysfunktionelle mønstre i relationer og adfærd.

Nogle ’skemaer’ har en stærk sammenhæng med bestemte personlighedstræk fra Big Five-modellen. Neuroticisme er f.eks. ofte forbundet med katastrofetænkning og overdreven selvkritik, mens lav Ekstroversion kan gøre social isolation og mistro mere fremtrædende. På samme måde kan høj Samvittighedsfuldhed nogle gange føre til overkontrol og selvbebrejdelse, mens lav Venlighed kan være forbundet med et skema om mistro og fjendtlighed.

Eksempler på ’usunde skemaer’ og forbindelser til Big Five

Forladthed og mistro (Høj Neuroticisme, Lav Venlighed) beskriver en dyb frygt for at blive svigtet eller udnyttet, hvilket kan føre til angst og en tendens til at holde folk på afstand.

Emotionel deprivation (Høj Neuroticisme, Lav Ekstroversion) indebærer en oplevelse af, at ens følelsesmæssige behov aldrig bliver mødt, hvilket kan resultere i en tendens til at lukke sig inde og føle sig alene.

Fiasko-forventning (Høj Neuroticisme, Lav Samvittighedsfuldhed) handler om en grundlæggende overbevisning om, at man vil fejle uanset hvad, hvilket kan resultere i en passiv tilgang til livets udfordringer.

Selvovervurdering (Lav Samvittighedsfuldhed, Lav Venlighed) indebærer en oplevelse af, at man har ret til mere end andre, hvilket ofte skaber konflikter i sociale relationer.

Dependens og inkompetence (Lav Ekstroversion, Høj Neuroticisme) dækker over en tro på, at man ikke kan klare sig selv, hvilket kan føre til afhængighed af andre og manglende initiativ.

Overinvolvering (Lav Åbenhed, Høj Venlighed) handler om en manglende følelse af egen identitet, hvor individet lever gennem andre uden at finde sin egen retning.

Katastrofetænkning (Høj Neuroticisme) er en tendens til altid at forvente det værste, hvilket kan skabe unødig angst og handlingslammelse.

Underkastelse og magtesløshed (Høj Venlighed, Lav Ekstroversion) beskriver en opfattelse af ikke at have nogen kontrol over sit liv, hvilket kan føre til en passiv og føjelig adfærd.

Selvopofrelse (Høj Venlighed, Høj Samvittighedsfuldhed) indebærer at sætte andres behov over sine egne i en sådan grad, at det bliver destruktivt for individets trivsel.

Overdreven selvkritik (Høj Neuroticisme, Høj Samvittighedsfuldhed) betyder en konstant frygt for kritik, hvilket kan skabe et selvbillede præget af skyld og skam.

Straffende tankemønstre (Lav Venlighed, Høj Samvittighedsfuldhed) viser sig som en tendens til at være meget dømmende over for sig selv og andre.

Manglende selvkontrol (Lav Samvittighedsfuldhed) fører ofte til impulsiv adfærd og problemer med at styre behov, hvilket kan give udfordringer i arbejdsliv og relationer.

Bekræftelsessøgende adfærd (Høj Ekstroversion, Høj Venlighed) indebærer en afhængighed af andres anerkendelse for at føle sig værdifuld.

Endelig dækker negativitet og pessimisme (Høj Neuroticisme, Lav Åbenhed) over en grundlæggende opfattelse af, at tingene altid vil gå galt.

Disse usunde skemaer kan skabe selvopfyldende profetier, hvor individet ubevidst opsøger situationer, der bekræfter deres negative overbevisninger. For eksempel kan en person med fiasko-skema undgå nye udfordringer af frygt for at fejle, hvilket forhindrer dem i at udvikle sig.

Eksempler på ’sunde skemaer’ og forbindelser til Big Five

Der findes naturligvis også en række sunde skemaer, der kan understøtte trivsel og succes i erhvervslivet:

Tillid og samarbejde (Lav Neuroticisme, Høj Venlighed) indebærer en grundlæggende tro på, at mennesker omkring én handler i god tro. En leder med dette skema opbygger stærke relationer og skaber et arbejdsmiljø præget af gensidig respekt og samarbejde.

Emotionel balance (Lav Neuroticisme, Høj Ekstroversion) handler om evnen til at regulere sine følelser og føle sig tryg i sociale situationer. En iværksætter med dette skema håndterer modgang med ro og bruger sine relationer til at finde løsninger frem for at isolere sig. Selvtillid og præstationsfokus (Lav Neuroticisme, Høj Samvittighedsfuldhed) indebærer en tro på, at man kan lykkes, hvis man arbejder hårdt. En virksomhedsejer med dette skema sætter ambitiøse mål og tager ansvar for sin egen udvikling, hvilket skaber langsigtet vækst.

Realistisk selvopfattelse (Høj Samvittighedsfuldhed, Høj Venlighed) betyder at anerkende egne styrker uden at undervurdere andres bidrag. En leder med dette skema lytter aktivt til medarbejdere og skaber en kultur, hvor kompetencer anerkendes, og teamet udvikles i fællesskab.

Selvstændighed og handlekraft (Høj Ekstroversion, Lav Neuroticisme) indebærer en grundlæggende tro på egen kompetence. En iværksætter med dette skema tør tage initiativ, træffe beslutninger og navigere gennem usikkerhed uden at være afhængig af andres bekræftelse.

Sund grænsesætning (Høj Åbenhed, Høj Venlighed) handler om at kunne engagere sig i andre uden at miste sig selv. En virksomhedsejer med dette skema involverer sig i medarbejderes trivsel, men undgår at blive overinvolveret på en måde, der skader deres egen ledelsesstil.

Optimisme og løsningsorientering (Lav Neuroticisme, Høj Åbenhed) indebærer en forventning om, at udfordringer kan løses. En virksomhed, der ledes af en person med dette skema, vil ofte have en stærk innovationskultur og se forandringer som muligheder snarere end trusler.

Autonomi og ansvarlighed (Lav Venlighed, Høj Ekstroversion) beskriver en person, der kan tage ansvar for egne handlinger og resultater. En iværksætter med dette skema tager ejerskab over fejl og succeser uden at være afhængig af andres vurdering.

Bæredygtig selvopofrelse (Høj Venlighed, Høj Samvittighedsfuldhed) indebærer at hjælpe andre uden at kompromittere egen trivsel. En CEO med dette skema skaber værdi for medarbejdere og kunder, men sørger samtidig for at balancere virksomhedens interesser med egne behov.

Selvaccept og konstruktiv selvkritik (Lav Neuroticisme, Høj Samvittighedsfuldhed) betyder at kunne evaluere sig selv uden at være destruktivt selvkritisk. En leder med dette skema lærer af fejl uden at lade dem definere deres selvbillede og justerer strategier frem for at dvæle ved fortidens fejltrin.

Tilgivelse og fleksibilitet (Høj Venlighed, Høj Åbenhed) viser sig som en evne til at acceptere fejl – både egne og andres. En virksomhed med en sådan ledelse vil have en kultur, hvor innovation trives, fordi fejl ses som en naturlig del af læringsprocessen.

Målrettethed og impulskontrol (Høj Samvittighedsfuldhed) betyder at kunne styre sine behov og holde fokus på langsigtede mål. En succesfuld iværksætter med dette skema modstår fristelsen til hurtige gevinster og arbejder systematisk på at skabe bæredygtig vækst.

Indre motivation (Lav Ekstroversion, Høj Samvittighedsfuldhed) indebærer at finde værdi i arbejdet uden at være afhængig af ydre anerkendelse. En leder med dette skema er drevet af passion og kvalitet frem for kortsigtet bekræftelse.

Realistisk optimisme (Lav Neuroticisme, Høj Åbenhed) betyder at tro på succes, men med en realistisk vurdering af risici. En virksomhedsejer med dette skema vil tage velovervejede beslutninger, der balancerer ambitioner med en sund risikostyring.

Disse sunde skemaer danner fundamentet for succesfulde virksomheder og robuste ledere, der navigerer erhvervslivet med både strategisk tænkning og menneskelig indsigt.

Forbindelsen mellem skemaer og Big Five viser, at nogle skemaer er mere tilbøjelige til at opstå hos personer med bestemte trækprofiler. Personer med høj Neuroticisme vil f.eks. oftere udvikle negative skemaer som katastrofetænkning, fiasko-forventning og overdreven selvkritik, mens personer med lav Ekstroversion kan have udviklet udviklet usunde skemaer for social isolation og mistro.

Ved at forstå denne sammenhæng kan terapeuter målrette deres interventioner, såsom kognitiv terapi, adfærdsterapi og Schema Therapy, til at arbejde med de specifikke skemaer, der hæmmer individets trivsel. Schema Therapy fokuserer på at identificere og ændre disse negative mønstre gennem bevidstgørelse, kognitive strategier og adfærdsterapi. Ved at arbejde med sine ’skemaer’ kan individet lære at omskrive sine mentale fortællinger og udvikle mere hensigtsmæssige måder at tænke og handle på.

Forståelsen af sammenhængen mellem Big Five og skemaer giver et mere nuanceret billede af personlighedspsykologi. Det viser, at negative tankemønstre ikke opstår i et vakuum, men er dybt forankrede i vores personlighedstræk. En høj score på Neuroticisme kan gøre et individ mere sårbart over for skadelige skemaer, mens høj Samvittighedsfuldhed kan føre til perfektionisme og overdreven selvkritik. Omvendt kan høj Samvittighedsfuldhed også være forbundet med ’sunde skemaer’, der bidrager til fokus og resultatskabelse.

At arbejde med både personlighedstræk og skemaer kan hjælpe med at bryde uhensigtsmæssige mønstre og udvikle en sundere, mere realistisk tilgang til sig selv og verden omkring dem.

Det skal her understreges at langt de fleste mennesker igennem livet ubevidst og bevidst arbejder med disse ’skemaer’ – og bliver således ofte mere ’sunde’ i deres håndtering af livssituationer igennem livet. De fleste velfungerende ledere vil igennem livet have udviklet mere ’sunde skemaer’.

Copingstrategier og big five

Nogle livssituationer er mere udfordrende end andre. Her kræves der måske særligt stærke handlinger for at håndtere situationen. I psykologien kaldes dette coping. Som leder forventes man netop at være i stand til at håndtere modgang og komplekse udfordringer. De fleste medarbejdere vil kigge på lederen og afkode om der er grund til at bekymre sig.

Når vi taler om coping sondrer man mellem Avoidance- og Approach Coping strategier.

Avoidance Coping indebærer at undgå, benægte eller distancere sig fra stressorer. Det kan inkludere undgåelse af problemer, følelsesmæssig undertrykkelse eller distraktion.
Approach Coping handler derimod om aktivt at konfrontere og løse problemer gennem problemløsning, kognitiv omstrukturering eller følelsesmæssig regulering.

Coping-strategier refererer altså til de måder, hvorpå individer håndterer stress og udfordringer, og forskningen har vist, at vores præferencer for bestemte coping-stile i høj grad hænger sammen med vores personlighedstræk.

Neuroticisme har en stærk tendens til Avoidance Coping. Personer med høj Neuroticisme er altså mere tilbøjelige til at bruge undgåelsesstrategier, da de ofte oplever negativ affekt, angst og stress. De kan benytte emotionel undgåelse, fx ved at distrahere sig selv, undertrykke følelser eller benægte problemer. Det kan være en relevant strategi og reelt være en terapiform, der kaldes metakognitiv terapi. Personer med denne høje Neuroticisme har en lavere grad af emotionsregulering og kan lettere udvikle uhensigtsmæssig coping, såsom overspringshandlinger eller undgåelse af sociale situationer.

Ekstroversion har en stærk kobling til Approach Coping. Høj Ekstroversion er forbundet med aktiv, problemfokuseret coping. Ekstroverte personer har en mere positiv tilgang til udfordringer og er mere optimistiske i deres problemløsning. De har ofte et stærkt socialt netværk, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at søge social støtte, en af de mest effektive approach coping-strategier.

Samvittighedsfuldhed har en stærk tendens til Problemfokuseret Approach Coping. Personer med høj Samvittighedsfuldhed er målrettede og strukturerede, hvilket gør dem mere tilbøjelige til aktiv coping. De planlægger løsninger, opstiller strategier og arbejder målrettet på at håndtere stress. De har ofte en høj grad af selvdisciplin, hvilket reducerer sandsynligheden for at falde i undgåelsesadfærd.

Åbenhed har en tendens til Kognitiv Approach Coping. Høj Åbenhed er forbundet med evnen til at reframe og omfortolke problemer på en ny måde. Disse personer bruger ofte kognitiv omstrukturering, hvor de ser stressfaktorer fra nye perspektiver og prøver at lære noget af dem. De er mere åbne over for nye strategier og kan være mere fleksible i deres coping-tilgange.

Venlighed har en stærk tendens til Emotionsfokuseret Approach Coping. Høj Venlighed er associeret med en mere empatisk tilgang til coping, hvor individet søger støtte og trøst fra andre. De bruger ofte positive relationer til at håndtere stress, hvilket er en emotionsfokuseret approach-strategi. Venlige personer har lavere sandsynlighed for at bruge undgåelse, da de ofte prioriterer harmoni og følelsesmæssig balance.

Der er altså en tydelig sammenhæng mellem personlighedstræk og coping-strategier. Ved at forstå, hvilke coping-strategier vi naturligt foretrækker, kan vi arbejde med at udvikle mere hensigtsmæssige måder at håndtere stress eller modgang på, afhængigt af vores personlighedstype.

Her vil den gode leder være rollemodel for hvordan resten af organisation vil kunne tilgå sunde coping strategier.

Selvfortællinger og personlighedstræk

Mennesker fortæller historier om deres liv for at skabe mening, struktur og identitet. Disse narrativer er ikke blot en refleksion af vores erfaringer, men også en aktiv proces, hvor vi kontinuerligt fortolker, skaber overbevisninger og omfortolker vores liv. Gennem vores livshistorier forbinder vi fortid, nutid og fremtid, hvilket hjælper os med at forstå, hvem vi er, og hvordan vi relaterer os til verden omkring os.

Ledere laver deres egne historier, men er også historiefortællere for hele organisationen. Hvordan opfatter virksomheden sig selv og hvordan har virksomheden håndteret modgang og succes?

Mens nogle mennesker konstruerer historier om vækst, forandring og mestring (agency), vægter andre relationer og samhørighed (communion). Nogle oplever deres liv som en rejse præget af forvandling (redemption), mens andre kæmper med oplevelser af tab og modgang (contamination). På samme måde påvirker personligheden måden vi takler modgang (coping).

Livshistorier kan afspejle centrale personlighedstræk fra Big Five-modellen. For eksempel er personer med høj åbenhed for nye oplevelser ofte mere tilbøjelige til at konstruere komplekse, reflekterende narrativer, mens samvittighedsfulde individer typisk skaber historier præget af struktur og målrettethed. Ekstroverte kan vægte sociale relationer og succesoplevelser i deres fortællinger, mens neurotiske træk kan føre til narrativer præget af usikkerhed og modgang.

Der findes tilbagevendende temaer i livshistorier, som kan kobles til personlighed:

Agency (selvstændighed og kontrol over eget liv) er ofte knyttet til høj ekstraversion og samvittighedsfuldhed. For eksempel kan en selvstændig erhvervsdrivende fortælle om, hvordan de opbyggede en succesfuld virksomhed fra bunden, tog risici og overvandt udfordringer ved at tage fuldt ejerskab over deres beslutninger.

Communion (relationer og tilknytning) er særligt fremtrædende hos personer med høj venlighed. En virksomhedsleder med dette fokus kan beskrive, hvordan de har skabt en stærk virksomhedskultur, hvor medarbejdertrivsel og samarbejde er i centrum, eller hvordan de har opbygget langvarige partnerskaber baseret på tillid og gensidig respekt.

Redemption (historier om forvandling fra negativ til positiv) er typisk hos personer med optimistiske og åbne personligheder. En iværksætter kan fortælle om, hvordan deres første virksomhed gik konkurs, men at de lærte af deres fejl, rejste sig igen og skabte en endnu stærkere forretning, som nu blomstrer.

Contamination (oplevelsen af, at gode ting ødelægges) kan være mere fremtrædende hos personer med høj neuroticisme. En tidligere virksomhedsejer kan for eksempel beskrive, hvordan en lovende forretning blev ødelagt af uforudsete markedsændringer eller interne konflikter, hvilket har formet deres mere forsigtige tilgang til nye investeringer.

Generativity (ønsket om at bidrage til kommende generationer) ses ofte hos samvittighedsfulde og venlige individer. En erfaren erhvervsleder kan fortælle om sin passion for mentorordninger, hvor de hjælper unge iværksættere med at navigere i erhvervslivet og opbygge succesfulde virksomheder.

Disse narrativer former ikke blot, hvordan vi forstår vores fortid, men også hvordan vi navigerer vores fremtid, hvilket viser det dynamiske samspil mellem personlighed og meningsskabelse i en forretningskontekst.

Disse narrativer former ikke blot, hvordan vi forstår vores fortid, men også hvordan vi navigerer vores fremtid, hvilket viser det dynamiske samspil mellem personlighed og meningsskabelse.

Personlighedspsykologi og topledelse

For topledere er en dyb forståelse af personlighed ikke blot et akademisk anliggende – det er et strategisk værktøj. Personlighedstræk, skemaer og coping strategier påvirker ikke kun individets trivsel, men også organisationers evne til at navigere i kompleksitet, skabe stærke teams og opretholde en sund performance-kultur.

I en verden præget af kompleksitet, systemiske sammenhænge, hurtige forandringer og høje krav til beslutningstagning er det afgørende at forstå, hvordan personlighed former adfærd, beslutningsprocesser og ledelsesstil. En leder med indsigt i sine egne og andres psykologiske dynamikker kan proaktivt arbejde med at styrke selvindsigt, modstandskraft og samarbejdsevne – elementer, der er afgørende for langvarig succes.

At opbygge en stærk organisation handler ikke kun om at tiltrække de rigtige kompetencer, men også om at skabe de rette betingelser for, at talent trives og præsterer. Ledere, der forstår de psykologiske mekanismer bag motivation, krisehåndtering og narrativ skabelse, kan ikke blot styre forretningen – de kan udvikle en virksomhedskultur, der sikrer innovation, robusthed og resultater.

Personlighed er ikke en uforanderlig størrelse. Gennem selvudvikling og bevidst arbejde med skemaer og coping strategier kan ledere skabe både personligt og organisatorisk momentum. I sidste ende er det ikke kun markedskræfter, der afgør en virksomheds succes – det er mennesker. Den leder, der forstår og arbejder intelligent med personlighedens dynamik, vil altid have et konkurrenceforspring.

Litteratur

Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000). Self-determination theory and the facilitation of intrinsic motivation, social development, and well-being. American psychologist, 55(1), 68.

Young, J. E., Klosko, J. S., & Weishaar, M. E. (2006). Schema therapy: A practitioner’s guide. guilford press.

McAdams, D. P. (2001). The psychology of life stories. Review of general psychology, 5(2), 100-122.

Clang, M. (2021). Personlighetstyp och vuxen anknytning som prediktion av copingstrategier.

Kvennefeldt, V., & Oknestam, E. (2022). Personlighet och copingstrategier i arbetssammanhang: En kvantitativ studie som undersöker sambandet mellan personlighet och copingstrategier till följd av arbetsrelaterad stress.

Björnsson, E., & Gustavsson, S. (2021). Personlighet och stresshantering: Finns det något samband?: En kvantitativ studie om sambandet mellan femfaktormodellen och copingstrategier hos universitetsstudenter i Sverige.

Wells, A. (2011). Metacognitive therapy for anxiety and depression. Guilford press.